Lufttæpper

Varmlufttæpper holder kulden ude af butikken

Elgiganten lufttæppe frico

Varmlufttæpper holder kulden ude af butikken

Elgiganten holder medarbejderne raske og energiudgifterne nede i tæt samarbejde med leverandør af varmlufttæpper

Efter en varm sommer sniger kulde og træk sig igen ind i vores hverdag. I butikker, hvor døren åbner og lukker uafbrudt, er varmlufttæpper derfor en god løsning. Det ved man i Elgiganten, som benytter varmlufttæpper i sine elektronikvarehuse over hele landet.

– Vi benytter varmlufttæpper for at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Især ved kassen og andre funktioner, der er placeret lige ved ind- og udgangen til alle vores 37 varehuse, er det vigtigt med ekstra fokus. Utilpasse eller syge medarbejdere er ikke i nogens interesse, og vi reagerer derfor, hvis der klages over træk fra døråbningen. Samtidig ønsker vi heller ikke at overbelaste vores ventilationsanlæg i forhold til opvarmning af butikken, siger Thomas Bredbjerg Nielsen, der er Project & Facility manager for Elgiganten.

Elgiganten lufttæppe frico

De seneste tre år har Elgiganten derfor samarbejdet med Tempus Heat om levering af varmlufttæppe-løsninger og er i den forbindel

se glade for, at Tempus Heat ikke blot løser den tekniske opgave, men også leverer dokumentation for den konkrete energigevinst og på den baggrund sørger for at indhente et offentligt energitilskud.

– Samarbejdet med Tempus Heat fungerer upåklageligt. Med ansvaret for 37 varehuse har jeg svært ved selv at gå i detaljer med den enkelte business case, men det klarer Tempus Heat for os. Så det er ren win-win. Samtidig er det gode anlæg, som vores VVS-firma er glade for at arbejde med, og prismæssigt er de også konkurrencedygtige, siger Thomas Bredbjerg Nielsen.

Tempus Heat forhandler det kendte fabrikat Frico og leverer skræddersyede løsninger til den enkelte butik. Herunder beregninger af den konkrete energibesparelse.

– Vores varmlufttæpper adskiller forskellige temperaturzoner og sikrer, at den kostbare opvarmede luft forbliver i forretningen, mens den kolde og generende luft bliver udenfor. Derved opnås et væsentligt forbedret arbejdsmiljø og dokumenterede energibesparelser på 50-70 procent. Dertil kommer energitilskuddet, som vi også er behjælpelig med, og som delvist kan finansiere installation af et nyt varmlufttæppe, siger Ronnie Haugaard Rasmussen, adm. direktør i Tempus Heat.

Billeder er fra hhv. Roskilde og Strøget i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *