Pressemeddelelse

Adresseændring – Tempus Heat A/S flytter til større faciliteter i Horsens

Lager Tempus Heat

Vi oplever en fortsat stigende efterspørgsel efter vores systemløsninger indenfor energieffektiv komfort og industriopvarmning hvorfor vi har valgt at flytte til nye og større faciliteter. Pr. 13. juli 2018 flytter vi vores lager og kontorfaciliteter fra den nuværende adresse i Løsning til Vågøvej 13 i 8700 Horsens.

Ved samme lejlighed flytter vi vores administration til afdelingen i Hørsholm, hvorfor virksomhedens adresse fremover vil være Slotsmarken 18, 2970 Hørsholm. Øvrige kontaktoplysninger er uændrede.

Ændringerne foretages for at sikre fokus på kerneforretningen som består af rådgivning, dimensionering og support på kvalitetsprodukterne fra Frico. Den forøgede lagerkapacitet sikrer vore kunder større tilgængelighed, øget fleksibilitet og kortere leveringstider på løsninger indenfor vores produktkategorier:

  • Lufttæpper
  • Kaloriferer
  • Strålevarme
  • Konvektorer

Det nye setup vil sikre at vi i fremtiden kan gennemføre dag-til-dag levering af endnu flere produkter i endnu større mængder. Ved bestilling inden kl. 10.00 kan levering foregå efterfølgende hverdag.

Vi ser frem til at tage de nye faciliteter i brug og til at betjene jer i fremtiden. – benyt vores rådgivning indenfor energieffektiv komfort og industriopvarmning.

Med ønsket om en god sommer til alle vores kunder og forretningsforbindelser.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *